Forskningens Vilkår

De studerende blokerer i dag Biologisk Institut og Geogratisk/Geologisk Institut, ligesom der har været andre aktioner.

Sagen der omtales i Universitetsavisens sidste nummer med Berthe Willumsen fra Biologisk Institut som er blevet prikket, efterlader een med en ubehagelig mistanke om, at man benytter nedskæringerne til at skille sig af med de “højtråbende” og for ledelsen besværlige, men samtidigt super dygtige og effektive forskere og undervisere. Hun er ikke alene – jeg har lige hørt om et tilsvarende eksempel fra et af de andre fakulteter.

Jeg er endu ikke kommet mig over at man på KU også fyrer tillidsfolk (mit første chock er formuleret her).

Støt de studerendes aktioner!

Se også indlæg i dagspressen, bl.a. Politiken.

Det er næsten for ironisk, at mens KU’s ledelse er på vej ind i den største tillidskrise mellem de ansatte og samme ledelse, med voldsomme fyringer og manglende økonomistyring, udbyder samme universitet – som led i IARU samarbejdet – et kursus i universitetsledelse (se her).

Citat fra kursushjemmesiden: “Benefits for parcipants: Understand how a world-class university is governed“, etc. – Ja, man fyrer fx bare sine tillidsrepræsentanter (se her), dét begreb findes nemlig ikke i regeringens politiske globaliseringsordbog. KU’s ledelsen trænger vist mere til kurser end de ph.d.-studerende…

Sidste nyt: Roger Garrett følger op på kritikken af rektor her.

Til et indlæg i Berlingske tidende bedyrer videnskabsminister Helge Sander, at han vil privatisere de danske universiteter, eller i hvert tilfælde give mulighed for det. Det er skræmmende, fordi privatisering ikke først og fremmest er et spørgsmål om ledelsesmæssige muligheder og beføjelser, det er et ideologisk spørgsmål om, universiteternes grundlag og rolle i samfundet. Her strider vores målsætninger som universiteter imod en privatisering, både når det gælder vores forpligtelser til det danske samfund, for videnskabens internationale fællesskab og i forhold til forpligtelserne for at udvide den menneskelige erkendelse.
Helge Sanders udmelding er derfor skræmmende – meget skræmmende, men endnu værre er, at rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede, i funktion af formand for ”Danske Universiteter” ikke modsætter sig denne udvikling, men tværtimod billiger den: ” [Jeg har] som udgangspunkt ikke noget imod private universiteter … Hvis et af universiteterne på et tidspunkt bliver opfordret til at privatisere, vil Danske Universiteter ikke være modstandere. Om et privat universitet bliver baseret på et eksisterende er ikke så afgørende”
Som det er blevet antydet flere gange før – repræsenterer Danske Universiteter helt tydeligt IKKE medarbejderne og tanken om den frie forskning, men de nuværende universiteters ledelser og bestyrelser og deres ambitioner om at kunne herske. I de fleste tilfælde sikkert af god vilje i et forsøg på at tilkæmpe sig noget af den lovede selvstyring, langsigtede planlægningsmuligheder og uafhængighed fra finanslovens symbolpolitik, men det er ikke grund nok til at opgive universiteternes idemæssige grundlag.
Der er derfor brug for et alternativ, der ikke bare manifesterer sig som en blog eller holdningsgruppe, men som optræder som institution eller forening, og kan repræsenterer universiteternes medarbejdere udadtil, som alternativ til ”Danske Universiteter”.
Men dette er ord, spørgsmålet er om det vil være muligt at starte en sådan institution, at få opbakningen, tiden og engagementet fra de professorer og lektorer der må være grundstenen.

I et indlæg “posted by Ralf” taler rektor om “Håbets og Udviklingens årti”. Men bliver det mon med samme rektor? Stor er kontrasten mellem en tam nytårshilsen – “En mørk frosttirsdag kl. 8.30 blev medarbejderne budt på håndværkere med skoleost og termokaffe. Men stemningen var fin” – og det faktum, at samme medarbejdere ligesom en række ansatte på de våde fakulteter er fyringstruede, og Københavns Universitet i budgetkrise. Der er derfor brug for at se kritisk på samme universitets ledelse – eller mangel på samme hvad angår økonomistyring – og kræve en langt mere klar vilje og bedre evne til at fastholde den kapital af viden og kompetencer, som et universitet egentligt er, for fortsat at kunne drive forskning og undervisning på højeste niveau. Godt nytår!

Begrebet “den faktisk eksisterende socialisme” blev som bekendt anvendt under den kolde krig af dissidenter i Polen og andre Østbloklande til at betegne de såkaldt socialistiske regimer, idet man ved udtrykket underforstod det enorme svælg mellem disse staters proklamerede ideal- og glansbillede af sig selv, og så den undertrykkende faktiske virkelighed, som dissidenterne og den brede befolkning  oplevede. På samme måde må begrebet “den faktisk eksisterende ledelse” (eller mangel på samme) i dag bruges på Københavns Universitet. Oplagt er nemlig analogien til svælget mellem på den ene side begreber som “handlekraftig” og “strategisk ledelse”, at universiteterne – bl.a. takket være bestyrelser med eksternt flertal – “strategisk positionerer sig” og agerer som koncerner på et marked, styret af en handlekraftig “professionel” ledelse, og hvad der ellers hører til globaliseringsretorikken om universiteterne efter 2003-loven (som man også genfinder i rapporten fra det internationale panel der netop har evalueret universitetsloven og fusionerne), og på den anden side den virkelighed, vi oplever, med ledelsessvigt, manglende økonomistyring, og manglende vilje til at forsvare universitetets arvesølv, en fri grundforskning, som er uafhængig af tilfældige politiske vinde, strategiske cigarkasser og kortfristede mere snævert definerede konsulent- og sektorforskningslignende kontrakter med diverse interessenter.

Man kan udsætte en hel del på såvel institutleder, dekan som rektor. På rektor (som sagt her d. 2/1): (a) at han er ved at ødelægge biologi uddannelsen og forskningen på Biologisk Institut; (b) at han ikke reagerede overfor advarsler omkring manglende økonomistyring i efteråret 2008; (c) at KUs ledelse i efteråret 2008 lovede at der ikke vil ske nye massefyringer på Biologisk Institut i nær fremtid; (d) at han nægtede at bruge de fri midler til KU på 2009-finansloven til at fastholde de “fast ansatte” forskere; (e) at rektor lovede at rydde op i KU’s dårligt fungerende økonomiske centraladministration, da han blev ansat, men aldrig har gjort det.

Fra kampen om Biologisk Institut bringer vi nedenfor forskningsassistent Jonas Geldmanns indlæg, som udtrykker en analyse af og bekymring for tendenser, som langt fra er “strategisk” hensigtsmæssige.

“Kære alle
Jeg deler, som sikkert alle på instituttet, frustrationerne over den proces, der forgår lige nu, og som kommer til at have store konsekvenser for biologien på Københavns Universitet.
Det som jeg selv bemærker og frustrerer mig mest og er sværest at sætte ord på (ud over den direkte nedskæring af omkring 50% af den faste besætning i løbet af omkring 1-2 år) er risikoen for det mere diffuse tab af
-    Sammenhængskraft på instituttet,
-    Faglig diversitet og
-    En sikret faglig fundering af biologien som natur- og grundvidenskabelig

Det er, for mig at se, diffust fordi instituttet er i den paradoksale situation, hvor der fyres og ansættes samtidig. Det er en uundgåelig konsekvens af de politisk/økonomiske rammer vi operer under, (…) vi kunne lade være at ansætte, men det skulle vi ikke fyre færre af.
Men det betyder, at vi i mange tilfælde erstatter adjunkter og lektorer (der i det første tilfælde praktisk talt ikke ansættes længere og i det andet fyres i hobetal) med ekstern finansieret løst ansatte post.doc positioner.

Det betyder, at vi som institution mister muligheder for selv at lægge strategien – der overlades til strategiske puljer, og det betyder at vores nye kollegaer og medarbejdere mister en lige så stærkt tilknytning til instituttet, både i ånd, undervisning og administration, som vores faste medarbejdere har. (…)

Jeg synes [NN's] mails angående både rollen som løst ansat og ung ansat meget tydeligt klargør det kæmpe problem, som instituttet er efterladt med, også efter den foreløbigt sidste runde af fyringer. (…) Hvis der skal være lidt mere lys for enden af tunnelen, skal der fremlægges en klar strategi fra ledelsen og instituttet for, hvordan vi
1.    undgår, at denne reduktion i faste VIP’er samtidig med ansættelser af eksterne, ikke fører til mere administration for de faste og mindre tilknytning for de eksterne.
2.    undgår decimerede biologiuddannelser, hvor et stadigt faldende antal lektorer og professorer skal stå for udarbejdelsen og bredden i biologiuddannelserne, mens flere og flere løstansatte fungerer som fagligt kolorit på et stadig reduceret antal kurser.
3.    hvordan vi sikrer at et institut, der i stigende grad består af løst ansatte, stadig opretholder en klar grundvidenskabelig og naturvidenskabelig identitet, der retfærdiggør at biologi – som det samlede institut, det har krævet blod sved og tårer at opbygge med hele sin diversitet – forbliver på Naturvidenskab.”

Budgetkrisen og snarlige fyringer får nu følge af opfordringer til ledelsen af Biologisk Institut om at gå af. Læs her det offentliggjorte brev fra professor Tom Fenchel til institutledelsen med et godt råd. Se også gårsdagens opsamling af udtalelser fra medarbejderstaben nedenfor.

Som omtalt her 27/11-09 bliver vi igen i denne vinter vidne til massefyringer på KU. Sune Auken beskrev d. 22/12 på bloggen Forskningsfrihed? (her) hvordan Biologisk Institut trues af opløsning. KU’s bestyrels er splittet. Biologisk Institut (BIO) er ved at vågne op. Men sagen handler ikke bare om Biologisk Institut, men om hele Københavns Universitet, ledelsens uansvarlige prioriteringer, og de vilkår, man i 2010 byder medarbejderstaben på et dansk universitet.

Indtil få dage før jul var staben på BIO som lammet, men op til jul og nytår har der været omfattende diskussioner blandt det videnskabelige personale på instituttet om det helt urimelige i situationen. Her er et udpluk af udtalelser fra diverse lektorer og professorer ved instituttet:

TT: “Nu kan jeg ikke holde denne larmende tavshed ud mere. Vi ved alle sammen at vi endnu engang står over for at juleferien skal bruges til at finde ud af hvem af os ledelsen bedst kan undvære, således at vi kan komme tilbage i det nye år for at få at vide om vi er ”in or out”.  Jeg synes det er en rædselsfuld situation, som det er helt urimeligt at udsætte medarbejderne på biologisk institut for to år i træk, og det er ødelæggende for biologisk institut.
Jeg har tænk på hvorfor vi dog finder os i at blive behandlet på denne måde – hvorfor er der ikke nogen som skælder ud? En af forklaringerne er nok, at vi er på vej over til en sektionsøkonomi, og pludselig er det økonomiske ansvar blevet fordelt ud tæt på forskningsgrupperne, så mange fokuserer på hvordan de skal klarer krisen i deres sektion.
Jeg synes det er helt uacceptabelt at ansætte folk med nogle klare retningslinjer for hvad arbejdet indebærer, inklusiv minimumskrav specificeret i forskningsvogtnings cirkulæret. Nu vil man så pludselig indføre nye krav med tilbagevirkende kraft, således at folk som har levet op til alle tjenstlige krav bliver fyret fordi de har været for lidt aktive. Det burde en god ledelse ikke gøre uden i god tid at varsle at der vil blive stillet nye krav til fastansatte forskere, således at alle har mulighed for at omstille sig.  Det er muligt at KU ledelsen har besluttet at afvikle biologisk institut over nogle år, nu vi har et helt fakultet for ”life sciences”, men det synes jeg altså ikke vi stiltiende skal finde os i.  Jo mere jeg tænker over det, jo mere uacceptabelt synes jeg hele måden dette forgår på er. Jeg vil derfor gerne endnu gang bede vores ledelse overveje om de virkelig vil gennemføre denne helt urimelige fyringsrunde. Det er et kæmpe ansvar I påtager jer – nu for andet år i træk. Dette må klart være den største nedskæring på biologi området nogen sinde. Aldrig har så få fyret så mange på så kort tid.”

FLI: “Den larmende tavshed skyldes at ingen af os har kunnet finde ud af , hvad vi kan gøre. Du har ret, det eneste vi pt kan gøre er at appelere til vores ledelse om at sige klart nej til at gennemføre denne helt urimelige fyringsrunde. Vi appelerer til Jer om at tage et ekstra slagsmål for at de penge, som regeringen faktisk bevilliger til Universitetet kommer ud og bruges til at beholde de produktive medarbejder , dem der faktisk udfører forsøgene og som forsker og underviser og gør Universitet kendt i udlandet, sådan som der snakkes så meget om. Stop det her nu og forsøg en ekstra gang om ikke der kan flyttes nogen penge de rigtige steder hen.”

UE: “TT har da helt ret: det er en usædvanlig uanstændig måde vi bliver behandlet på – og tavsheden skyldes vel at vi allerede er blevet så demoraliserede at vi ikke orker at råbe op mere. Mens det naturligvis er muligt at der foreligger en masterplan for nedlæggelse af biologi ved KU – og det meget vel bliver konsekvensen – så er konspirationsteorier sjældent rigtige. Inkompetence er et langt hyppigere fænomen.”

SH: “Hovedproblemet, efter samtale mellem vores rektor og forskningsmininster i to artikler i Information for to uger siden, er åbenbart at rektor besluttede at prioritere KU’s del af de 160 million kr fri-midler bevilligt til universiterterne under finansloven, til nye bygninger. Som rektor udtrykte det overfor Information, var han nødt til at prioritere (underforstået bygninger er meget mere vigtig end personale). Man kunne godt undre sig over hvorfor man skulle prioritere alle de fri-midler (udover en kæmpe bevilling til nye bygninger) til ekstra arbejdsplads  når man vil fyre 130 personer, men (som sædvanlig) der kom der ingen svar. — I disse udemokratiske tider må man ikke alligevel spørge hvorfor resten af ledelsen på fakultets- og institutet-niveau ikke har reageret meget mere aggressivt overfor rektor på instituttets personales vegne? Jeg er helt enig med TT i at hvis denne process fortsætter som planlagt vil det ruinere vores Institut.”

NBT: “Jeg er helt enig i SH’s analyse. Der er sgu noget galt når en virksomhed med et budget på 7 milliarder, ikke kan finde på andet end at fyre medarbejdere for at dække et underskud på 70 millioner (1%).”

Mail fra Institutleder: “Jeg tror ikke, at det vil komme som nogen hemmelighed, at jeg ogsaa er dybt frustreret over at skulle agere som en bovlam krikke. (…) [Sekretær NN] og  jeg har så sent som sidst paa eftermiddagen i dag været til møde i fakultetet, hvor vi har prøvet at gøre det klart, at vi simpelthen må have mulighed for at agere hurtigere og melde tidligere ud end vi må efter de planer, der er nedfældet fra centralt hold. Der er en række fagforenings og varslingsmæssige regler, der skal overholdes, men vi har ogsaa helt konkrete problemer med undervisning og examen i januar/februar. For ikke at nævne den usikkerhed, som bare fortsætter.
Konkret skal ledelsen til fakultetet senest 5. januar indsende en overordnet plan mht antal VIP og TAP, der vil blive indstillet til afsked. Denne plan udarbejder vi hen over julen. Planen skal saa godkendes af LSU den 7. januar. I denne plan skal der ikke navngives personer, men udelukkende anføres de besparelser/reduktioner, der er nødvendige i forhold til budgettet. Jeg vil naturligvis ogsaa henover julen overveje, hvorledes disse reduktioner i staben skal udmøntes, saaledes at jeg har en oversigt klar senest den 7. januar. Jeg har bedt om, at jeg må gå i gang med at informere umiddelbart efter LSU mødet. Om jeg kan få lov til dette eller skal vente til uge 3, bliver nu undersøgt på fakultetet.
Jeg vil prøve at kontakte Claus Bræstrup for at diskutere hele forløbet og sagen med ham. Jeg tror desværre ikke på, at vi på nogen måde kan finde flere penge, men jeg vil i al fald prøve at høre, om der er måder hvorpaa vi kan få en mere langsigtet planlægning, hvor antallet af akutte fyringer holdes så lavt som muligt og staben reduceres efter en plan, der vil strække sig over de næste to år. Vi har i ledelsen og i SU diskuteret dette og lavet prognoser, der viser, at det vil være muligt, såfremt, der kan løsnes på kravet om at BIO maximalt må komme ud af 2010 med et regnskabsmæssigt underskud paa 3.5 mio. Under alle omstændigheder bliver det nok umuligt at overholde de 3.5 mio. kr. pga regler om opsigelsesvarsler og godtgørelser.
Jeg maa desvaerre stadig skrive, at vi paa lønbudgettet efter alle beregninger stadig skal spare de ca. 16 mio. kr, som jeg har fortalt om paa stormødet. Vi var efter den katastrofalt lave succesrate i forskningsrådene bekymrede for, om de forudsigelser, der var gjort i forhold til overhead, var for optimistiske, men de seneste tal tyder heldigvis på, at vores antagelser holder. Så intet forværret budget her.
Dette er ikke en opmuntrende mail, og det er forstemmende, at det har vaeret umuligt at ændre i KUs overordnede budgettering. Jeg er alvorlig bange for at det totale reelle underskud er større end de 70 mio. kr. som NBT skriver; lidt ud fra det faktum, at vores reelle underskud er meget større end de officielle 3.5 mio. kr.
Jeg har vedhaeftet en prognose, saa I alle kan se hvor galt det staar til, og hvor galt det vil gaa, hvis vi opretholder den nuværende stab ved BIO, og tager forventelig aldersbetinget afgang med i beregningen. Beklager sprogbrugen. Tilpasning betyder reduktioner i staben/fyringer.”

MT & NP: “Som NBT er inde på, så er det utroligt at KUs bestyrelse har vedtaget et budget, der har så store personalemæssige omkostninger. Hvor bliver verdensklassen af? Er det fyringer i verdensklasse bestyrelsen vil have KU skal være berømt for?
Fraværet af en klar og åben strategi for hvordan universitetet skal udvikle sig, efterlader kun 2 sørgelige muligheder: 1) bestyrelsen er uprofessionel og ved ikke selv, hvad den har besluttet, 2) bestyrelsen har en skjult dagsorden om at visse fag skal slagtes, herunder biologi.
Uanset hvad der er rigtigt er det forkasteligt at bestyrelsens handling medfører så voldsom nedskæring på biologi i 2010 ovenpå dette års nedskæringer. Scenariet er en reduktion af VIP stillinger på  mellem 20 og 28. Hvis det ligesom dette års besparelser hovedsagelig går ud over de fastansatte lektorer  vil Bio på 2 år have halveret staben af fastansatte lektorer. Man skal være meget naiv for ikke at se at det vil have katastrofale følger for undervisningens kvalitet og mængde, hvilket vil medføre faldende optag, som vil medføre faldende STÅ-indtjening, som vil medføre yderigere besparelser etc.etc. Fyringerne vil rive tæppet væk under fødderne på sektionernes nyvundne autonomi og umuliggøre vilkårene for udførelsen af deres arbejde.
Spørgsmålet er derfor hvordan undgår vi at Bio går ind i en dødsspiral?? Folketingspolitikerne må gribe ind!!”

SH: “Vi nærmerer os afgørelsens dato og der er ikke ret mange muligheder for at afværge den store krise. Jeg har ikke meget tillid til forslaget om at appellere til politikere, det virkede ikke sidste år og der er et generelt problem at, i modsætning til mange andre europæiske landes parlamenter, synes folketingets politikere  at have meget lidt ekspertise i, interesse for, eller forståelse for, naturvidenskab.
Jeg er enig med mange andre, at det vil være et stort tab hvis Instituttet bliver omdannet til et forstumpet, provincielt uddannelsessted. Flere af os har knoklet i næsten 20 år for at gennemføre fusioner af de mange små biologiske Institutter (7 – 8 stykker?) til et stort moderne Institut. Når det endelig lykkedes må vi stå og se på, uden reel indflydelse, når KU’s ledelse ødelægger det.
Om ledelses-fyringsudvalget (med tre molekylærbiologer og en biolog) vil nedlægge 2 – 3 sektioner (og dermed også spare husleje) eller om de vil svække og underminere flere, eller alle, sektioner, vil vi først se på torsdag. Men lige meget hvad, vil det bidrage til en ond cirkel. Det vil underminere kvaliteten og bredden af vores undervisning, og nogen af de stærkere forskergrupper, med flere penge, vil komme til at undervise meget mere. Andre af de små dygtige forskergrupper vil have svært ved at overleve. Som vi har set med de nationale bevillinger i efteråret – bevillingsmydigheder, inklusiv FNU, vil ikke prioritere et Institut som er under opløsning. Derudover, når jeg holdte den første forelæsning for de cirka 220 nye biologistuderende i efteråret, stod det klart, at der var en kæmpe forventning til, og interesse for, deres fremtidige uddannelsesforløb. Nu vil mange af dem sikkert vælge at gennemføre så meget som muligt af deres uddannelse i andre Institutter i ind- eller udland.
Hovedansvaret for, at denne misere fortsatte i efteråret 2009, må ligge hos rektor. I den første store krise i efteråret 2008 fik vi allesammen vist, inklusiv rektor, på en fortræffeligt måde af C.X., at dekanen ikke var særlig god til det med regnskab og økonomistyring (men var til gengæld god til at udvide og bureakratisere fakultetet). Vi fik også besked dengang af ledelsen at sådan en massefyring aldrig ville ske igen i den nære fremtid på i vores Institut. Et år senere er det ikke kun sket igen, men bliver endnu værre.
Den eneste mulighed for modstand, jeg kan se, er at nogen af dem (jo flere jo bedre) som er på fyringslisten på torsdag sender et brev til ombudsmanden, hvor man klager over rektor. I modsætning til sidste år har han ikke fuld opbakning fra bestyrelsen (ifølge Universitetsavisen) så han er mere sårbar end før. Klagen kunne gå ud på ledelsessvigt (mismanagement) eller embedsmandsmagtmisbrug (…), med en liste over klager, inklusiv: (a) at han er ved at ødelægge biologi uddannelsen og forskningen på Biologisk Institut; (b) at han ikke reagerede overfor advarsler omkring manglende økonomistyring i efteråret 2008; (c) at KUs leddelse i efteråret 2008, lovede at der ikke vil ske en nye massefyring i vores Institut i nær fremtid; (d) at han nægtede at bruge de frimidler til KU på 2009 finanslov til at finansere lærerer på vores Institut; (e) at rektor lovede at rydde op i KU’s dårligt fungerende økonomiske centraladministration, da han blev ansat og at han aldrig har gjort det. Ombudsmanden kan nægte at behandle sagen men så må han sende et begrundet afslag. Og hvis han accepterer sagen kan det forsinke, og muligvis ændre, hele fyringsprocessen og få nogle positive politiske konsekvenser for, hvordan vores Universitet og Institut vil blive styret i fremtiden.”

LGK: “Vi/I, som bliver tilbage, kan jo også opsige vores/jeres job og lade institutleder, dekan og rektor sejle deres egen sø.”

NM: “Vi er mange yngre forskere, som mere eller mindre lamslået er vidne til det der p.t. foregår på Biologisk Institut. Er det virkelig vores fremtidige arbejdsplads, der planlægger så dårligt, at det uden varsel er nødvendigt at ødelægge forskningsmiljøer, det har taget 10-20-30 år om at opbygge? Er det vores fremtidige arbejdsplads, der fyrer vores mentorer og faglige forbilleder, der skal sikre et kontinuert generationsskifte, hvor den opbyggede viden gennem generationer videreføres? Er det vores fremtidige arbejdsplads, der fyrer hårdtarbejdende og dygtige forskere og undervisere, der til fulde har opfyldt deres forpligtigelser til at undervise på det højeste faglige niveau, at publicere i internationalt anerkendte tidsskrifter, at formidle og at tiltrække eksterne bevillinger? Hvis det er vores fremtidige arbejdsplads, så er vi mange yngre forskere, der vil overveje om vi har valgt den rigtige arbejdsplads at gøre karriere. Jeg er sikker på at andre faggrupper på Biologisk Institut må dele vores frustration.
Hvordan vil rektor som den ansvarlige leder formå at tiltrække og fastholde forskere i verdensklasse med den førte personalepolitik?
Jeg kan dårligt forestille mig at rektor er sig bevidst om de fulde konsekvenser af de planlagte fyringer, men jeg håber at han og bestyrelsen må komme til fornuft inden det er for sent.”

KU har flere ansatte i “støttefuntioner” end i forsknings- og undervisningsfunktioner. Læs beskrivelsen i Ingeniøren her. Faktisk ser det ud til, at vi har har skandinaviensrekord i bureaukrati … det kan man godt mærke, hvis man danser med administrationen fra tid til anden. Læs en kommentar til det hele her og glæd dig i øvrigt over, at hvis du er TAP-er kan du se frem til mange flere kolleger i fremtiden.

En kampagne for “Mere universitet for pengene” – any takers?

Forskningen skal måles og vejes, det er da klart. Men hvem kan gætte hvad der er fup og fakta i denne rapport om den nationale bibliometri og de nyhøstede tal fra ministeriet? At forskningsindikatoren undsiges i de faglige miljøer er ikke nyt, men er det rigtigt, at den skaber krisestemning blandt universitetsledere? Læs journalist Claude Zlemmeckes artikel på bloggen Forskningsfrihed? og deltag i en julequiz om forskning, indikationsfiktion eller fakta … eller kommenter her på bloggen.

Her er artiklen…

Det er som deja vue, det her. Kort tid efter at de politiske partier har jublet over, at de endnu engang har bevilget flere midler til forskningen, bl.a. gennem de mange penge fra globaliseringspuljen, forlyder det fra universiteternes ledere, at der er nedskæringer i vente. Det er næsten til at blive skitzofren af. Sidst det skete var efterår og vinteren 2008/2009. Fra KU’s institutledere vil meddelelsen til medarbejderne i de kommende dage lyde fx således:

Til alle medarbejdere ved Niels Bohr Instituttet
Rektor meddelte i går gennem et brev [se link] til Universitetets samarbejdsudvalg, at man forventer et underskud på næste års budget af størrelsesordenen 60-70 millioner kr. Det er derfor uundgåeligt, at der på visse fakulteter, herunder NAT, må foretages en tilpasning af staben gennem frivillig fratrædelse  eller evt. afskedigelser på ca. 130 stillinger. (…)
Der bliver helt afgjort tale om et meget magert 2010, hvor hver udgift som instituttet skal afholde vil blive vurderes meget grundigt. Dekanen har for at reducere udgifterne indført kvalificeret ansættelsesstop, hvilket betyder, at vi skal spørge om lov hver gang instituttet ønsker at besætte en stilling inden for den faste stab. Vi overvejer sammen med gruppelederne og funktionslederne, hvilke andre tiltag vi kan benytte for at skaffe luft i NBI-budgettet.
Jeg giver en detaljeret gennemgang af budgetsituationen ved institutmødet den 16. december kl. 13.00 i Aud. 3 på HCØ.

I det omtalte brev fra rektor hedder det, at “Samlet set skal KU sandsynligvis reducere med en lønsum svarende til i alt ca. 130 stillinger på fakulteter og i Fællsesadministrationen. Situationen er forskellig fra fakultet til fakultet og kan – ud over direkte personalereduktioner – eventuelt føre til direkte ansættelsesstop. Medarbejderne på fakulteterne og i Fællesadministrationen vil snarest få en mere specifik information herom fra ledelsen på deres eget fakultet.”

Det er meget uheldigt for universiteterne, herunder basismidlerne til forskningen, at regeringen ikke har taget højde for nedgangen i BNP og finanskrisen i finansloven for 2010, for som det fremgår af brevet fra rektor ser det ud til at de “frie” basismidler frem mod 2012 falder med 139 millioner for bare KU’s vedkommende.